Alt, hvad du behøver at vide om Proof of Stake i kryptovaluta

Fredrick Awino

Kryptovaluta, Minedrift, Uncategorized @da

03.07.2022

200 Views

Kryptovaluta er et spirende område, hvor der er opstået nye terminologier, der har til formål at gøre investeringer mere velinformerede og robuste. Som på alle andre områder er det ikke en luksus at lære de almindelige ord, der bruges, hvis man vil betragte sig selv som en guru eller erfaren inden for handel med og investering i kryptovalutaer.

Måske er du allerede bekymret for, hvordan cryptocurrency blockchain fungerer. Som det er velkendt for mange, understøttes kryptovalutaer af to fantastiske teknologier: blockchain og kryptografi. Det er derfor selvretfærdigt at tage sig et par minutter til at sætte sig ind i, hvad der foregår i branchen, terminologier og mulige manøvrer.

En start på Proof of Stake

I Proof of Stake (PoS) anvendes tilfældige minearbejdere til at validere transaktioner. PoS er også en konsensusmekanisme, der hjælper med at udvikle nye blokke og behandle transaktioner på en blockchain. Denne metode menes at være løsningen på kryptoers miljøpåvirkning.

Kryptovalutaer er decentraliserede valutaer. Det betyder, at de ikke er under kontrol af nogen centralregering, herunder finansielle institutioner, hvilket gør det vigtigt for dem at kontrollere deres transaktioner. Selv om der findes andre metoder såsom Proof of Work, anvendes PoS også af andre kryptovalutaer.

Sådan fungerer Proof of Stake

PoS giver kryptoinvestorer mulighed for at satse mønter og skabe deres validatorknudepunkter. Staking henviser til processen med at pantsætte mønter, der skal bruges til verifikation af transaktioner. Når du satser dine mønter, er de låst inde. Men hvis du har brug for at handle dem, kan du fjerne dem.

Hvis en blok af transaktioner skal behandles, vælger PoS-protokollen en valideringsknude til at gennemgå blokken. Det er denne validator, der bekræfter blokkenes nøjagtighed. Efter at de har tilføjet blokken til blockchainen, mens de også får deres belønninger. I tilfælde, hvor der gives ukorrekte oplysninger, når en validator foreslår at tilføje oplysninger, mister han/hun nogle af sine indsatser. Dette virker som en straf.

Betydningen af at satse i Proof of Stake

Staking refererer til den proces, hvor enkeltpersoner er enige om at låse en vis mængde krypto i kryptobørsen. Hovedformålet er at få mulighed for at validere nye blokke, der skal tilføjes til en blockchain. De, der foretager eller rettere validerer, lægger deres kryptovalutaer i en smart kontrakt, og de opbevares i en blockchain.

Blockchain-algoritmen fungerer på en sådan måde, at den udvælger validatorer til at kontrollere nye blokke. Det er dog vigtigt at huske, at det hele afhænger af mængden af krypto, der satses. Hvis du har satset mere, betyder det, at du har en stor chance for at blive valgt. Når de data, der er godkendt af validatoren, er tilføjet til blockchainen, får man nymøntet krypto i form af en belønning.

Kort sagt, for at man kan have en interesse, skal man fuldføre en opgave ved at kontrollere blockchain-transaktionerne. Hvis du f.eks. validerer gode transaktioner, vil du få renter på dine aktiver. Hvis du medtager dårlige transaktioner, får du desværre bøder og mister endda nogle af dine aktiver. Hvis du som validator indsender en svigagtig transaktion, kan du desuden blive straffet ved at få en skæring. Det betyder, at en del af dine aktiver sendes til en ubrugelig tegnebogsadresse, som ingen har adgang til.

Bevis for indtagelse mod bevis for indtagelse. Proof-Of-Work

Proof of Stake og Proof of work i kryptovaluta fungerer forskelligt. For det første, hvad angår minedrift og validering af en blok, bestemmer antallet af mønter eller indsatser i PoS ens sandsynlighed for at validere en ny blok. På den anden side er det for PoW den mængde af computerarbejde, der er på plads, der bestemmer minearbejderens chancer for at udvinde en blok.

For det andet er PoS og PoW forskellige med hensyn til fordelingen af belønninger. I PoS får en validator f.eks. ikke en blokbelønning. Årsagen er, at de får et netværksgebyr. På den anden side, hvad angår PoW, er det den person, der først minerer en blok, der får en belønning.

For det tredje varierer både PoW og PoS med hensyn til konkurrencen. I PoS er det en algoritme, der afgør, hvem der vinder. Grundlæggende er det baseret på størrelsen af deres indsats. I PoW skal minearbejdere derfor konkurrere om at løse et puslespil. De udnytter derved en computerbehandlingskraft.

Hvad angår Forking, er PoS desuden ikke automatisk afskrækket med PoS-systemerne. For PoW forhindrer systemet dog automatisk, at der kontinuerligt opstår gaffler. Med hensyn til sikkerhed hjælper staking i PoS også med at låse kryptoaktiverne i et netværk. Dette øger sikkerheden til gengæld for en belønning. Ikke desto mindre er netværket mere sikkert, jo større hash-koden er i PoW, jo større er den.

Med hensyn til specialiseret udstyr er en standard server-enhed i PoS nok. På den anden side anvendes PoW Graphics Processing Unit og Application Specific Integrated Circuits til møntminedrift. For at tilføje en ondsindet blok skal PoS-minere have ca. 51 % af al krypto i netværket for at tilføje en ondsindet blok. I PoW har hackere dog brug for ca. 51 % af computerkraft.

Fordelene ved Poof of Stake

Proof of Work bruger en masse computerkraft. Derfor har New York for nylig fremsat et lovforslag om at forbyde minedrift af kryptovalutaer ved hjælp af kulstofbaserede energikilder. Den første fordel ved PoS er derfor, at det er energieffektivt. Dens algoritmer er meget energieffektive i forhold til PoW, hvilket gør den til en grønnere løsning. Det betyder, at PoS bruger mindre elektricitet og mindre beregningskraft.

Decentralisering er en anden god komponent i PoS. De store mineværktøjer får mulighed for at kontrollere ca. 51 % af de netværk, der kører PoW-systemet. Dette problem resulterer i en centraliseringstrussel. Hvis en bruger på PoS-netværket investerer to gange som en anden bruger, har han eller hun derfor dobbelt kontrol.

PoS giver også flere mennesker en chance for at deltage i blockchain-systemer. De gør dette som validatorer. Det betyder, at du som handlende af krypto med PoS ikke behøver at købe et dyrt computersystem. Desuden behøver du ikke at bruge meget elektricitet, når du satser krypto. Når du bruger PoS, skal du blot bruge mønter. Med hensyn til effektivitet og pålidelighed er PoS desuden mere omkostningseffektivt og energibesparende. Hvad angår PoW, er de mindre energieffektive og dyre. Det gode ved dem er, at de er mere pålidelige.

PoS giver højere kryptoøkonomisk sikkerhed sammenlignet med PoW. Staking gør det også nemt for en erhvervsdrivende at arbejde for at sikre netværket. På den måde fremmes decentraliseringen. Valideringsnoden kan bare køre på en normal bærbar computer. Staking puljerne giver desuden brugerne mulighed for at satse, selv om de ikke har 32 ETH.

Ulemperne ved Proof of Stake

Selv om proof of stake er magt- og energieffektivt, har det også sine ulemper. En af dem er, at den er ung, som om den lige er blevet opfundet for nylig. Det betyder, at den ikke er blevet testet i lang tid sammenlignet med PoW. Desuden er gennemførelsen af PoS kompleks i forhold til PoW. At migrere kryptovalutaer fra PoW til PoS er en meget velovervejet proces. Man skal igennem en besværlig planlægningsproces. Denne strategi forbedrer blockchainens integritet.

I PoW gætter de erhvervsdrivende på nogle tal. Det betyder, at alle kan gøre det. Men i PoS har de personer, der har et højt beløb, en stor chance for at vinde. Det betyder derfor, at validatorer, der har en stor mængde krypto- eller blockchain-tokens, har større indflydelse på PoS-systemet.

Kryptovalutaer, der anvender Proof of Stake

• Tezos (XTC)
• Cardano (ADA)
• Cosmos (ATOM)
• Tron (TRX)
• EOS (EOS)
• Algorand